Website til førende forskningsgruppe inden for børneastma

Digital kommunikation skal øge fokus på børneastma

 

Børneastma er et stigende problem i den vestlige del af verden. COPSAC er en internationalt førende forskningsgruppe inden for netop børneastma, som de har som mission at sætte fokus på. Som forskningsgruppe er der mange forskellige interessenter, som skal imødekommes på et nyt website, hvilket var en af de udfordringer vi tog op i udviklingen af designet.


nyt website til COPSAC

Børneastma – et stigende problem i Danmark

COPSAC (Copenhagen Prospective Studies on Asthma in Childhood) ved Gentofte Hospital er en af verdens førende forskningsgrupper inden for børneastma. De har det vigtige formål at forbedre forebyggelse og behandling af børn med astma og allergi. Astma og allergi er blevet mere udbredt, især i den vestlige del af verden, og Danmark er det land i Norden med den højeste hyppighed af børneastma. Omtrent 10% af børn i skolealderen har børneastma, mens 15-20% i småbørnsalderen lider af astmatiske symptomer. Astma er dermed den hyppigste kroniske sygdom blandt børn og den mest almindelige årsag til lægebesøg, hospitalsindlæggelse og medicinforbrug. COPSAC er specielt kendt for deres kohorter fra 2000 og 2010, hvor børn er blevet intenst fulgt siden fødslen. Det omfattende arbejde har givet forskerne nye, solide spor at gå efter.

Øget fokus på børneastma på nyt website

COPSAC havde et ønske om at få børneastma højere op på dagsordenen, og samtidig sætte mere fokus på børn med astma og de udfordringer, det måtte medføre for dem og deres familie. Det ønskede de blandt andet skulle ske via deres digitale kommunikation, som trængte til en opstramning. Samtidig havde de et behov om at få modificeret deres logo og visuelle identitet.

Kommunikation til flere forskellige målgrupper

COPSAC har meget information at viderebringe og mange forskellige interessenter, hvilket var en af udfordringerne til websiteløsningen. Det var vigtigt at imødekomme hver enkelt målgruppe med den information, de hver især har brug for og samtidig opretholde et website, der ikke fremstod alt for informationstung. Til at varetage kommunikationen i Danmark over for børn med astma, unge med astma, forældre, praktiserende læger, etc.) er der ved at blive opbygget et ”søstersite” under navnet DBAC (Dansk Børne Astma Center), så det bliver mere målrettet indhold.

Se website for COPSAC her: http://copsac.com/









Gratis gennemgang af jeres website