Dansk Kabel TV – En stærkere løsning, sammen


En stærkere løsning, sammen


Som led i en større sammenlægning af forskellige forretningsområder og en ny strategi for TDC-koncernen, har Propellos været med til både at udvikle en ny visuel identitet og en helt ny digital platform til Dansk Kabel TV – indeholdende et corporate website og intranet.


Baggrund

Dansk Kabel TV er et selvstændigt aktieselskab i TDC-koncernen og omfatter en lang række virksomheder, der gennem årene er blevet lagt ind under Dansk Kabel TV. Der er nu blevet udviklet en ny strategi, der bl.a. skal være med til at samle denne mangfoldighed af kompetence- og forretningsområder under ét stærkt brand. I den forbindelse har Dansk Kabel TV introduceret en ny kommunikationsplatform under mottoet ”Stærkere sammen”, som i højere grad synliggør, at Dansk Kabel TV kan tilbyde en alt-i-én løsning til markedet – med netværk, infrastruktur, sikring, indhold og service. Som en vigtig brik i denne udvikling var der behov for en ny, samlende visuel identitet samt et nyt corporate website med intranet.

Om Dansk Kabel TV

Dansk Kabel TV betjener danske antenne-, bolig- og grundejerforeninger samt kommuner og regioner med rådgivning, etablering, renovering, drift og service af antenneanlæg og andre telenetværk. Derudover er Dansk Kabel TV en af de førende selskaber inden for sikringsløsninger med bl.a. videoovervågning, dørtelefoni og adgangskontrol til offentligt og erhverv. De betjener over 700 bolig- og antenneforening på landsplan. I øjeblikket er der fuld fokus på at lægge fiber ind over hele landet. Det gør virksomheden til Danmarks største installations- og serviceforretning med over 40 års erfaring.

Løsning

Det nye website er skabt med udgangspunkt i de mange forskellige målgrupper, som Dansk Kabel TV henvender sig til. Det kan være alle lige fra den nye beboer i en boligforening til den professionelle boligadministrator samt formænd for de lokale antenneforeninger landet over.
Indledningsvist fik vi derfor sammen med Dansk Kabel TV nøje defineret de mange buyer personas og herunder deres brugerrejser og deres vigtigste touch-points. Det dannede et rigtig godt grundlag for websitets opbygning og sidestruktur. Da brugeroplevelsen var en vigtig KPI for det nye site, blev der også arbejdet grundigt med både UX og UI ned gennem de enkelte sidetyper.
Løsningen fokuserer på at kunne servicere de mange forskellige kunder bedst muligt. Hjælpen er derfor altid meget tæt på brugeren med tydelige hjælpefunktioner – hvad enten man har behov for en personlig hjælp eller at kunne betjene sig selv på alle tider af døgnet. Da de 500 ansatte i virksomheden også anvender websitet meget i den daglige forretning, og det er blevet gjort endnu nemmere med et intranet til den interne kommunikation.

En del af opgaven med at bygge nyt corporate website var også at skabe ny visuel identitet samt et designsystem, som nu er blevet implementeret, så Dansk Kabel TVs medarbejdere selv kan udbygge og redigere sitet løbet uden at gå på kompromis med dets designmæssige udtryk og funktionalitet.

Det nye website er implementereret i den nyeste version af Umbraco og kan ses her