Webdesign og logo til Jul i Nyhavn, Nyhavns ErhvervsforeningWebdesign, underside, til Jul i Nyhavn, Nyhavns ErhvervsforeningLogo til Jul i Nyhavn, Nyhavns ErhvervsforeningFacebook elementer til Jul i Nyhavn, Nyhavns ErhvervsforeningIllustration af Nyhavn til Jul i Nyhavn, Nyhavns Erhvervsforening

Jul i Nyhavn

Jul i Nyhavn er en årlig tilbagevendende begivenhed i København, som skruer op for julestemningen i Nyhavn. Den gamle gade er pyntet op, og salgsboder tilbyder alt inden for anderledes julegaver. For at øge besøgstallet, og aktiviteten omkring begivenheden blev der i år lagt flere ressourcer i online markedsføringen.

Nyhavns Erhvervsforening har gennem flere år arrangeret julemarkedet under navnet "Jul i Nyhavn".  En lang række juleboder bliver sat op langs kajen, og der bliver pyntet fint op på den idylliske brostensgade. Restauranterne står klar med julemenuerne og julestemningen spreder sig hurtigt i den gamle gade. For mange er det blevet en tradition at skulle forbi julemarkedet i Nyhavn i december, hvor havnen ser allermest hyggelig ud.

Hyggeligt snedækket univers

Men hvordan overføres den hyggelige stemning fra Jul i Nyhavn til en online verden? Det var en af udfordringerne, da der skulle laves nyt design til logo og website. Nyhavn er et af de mest besøgte steder i København, og er indbegrebet af hygge og at komme hinanden ved. Den vækker minder om en svunden tid, og er som taget ud af et gammelt H.C Andersen eventyr. De markante facader bidrager meget til denne stemning, og de blev derfor et vigtigt visuelt element i løsningen. De er nemme at afkode, så det fortæller med det samme at det er Nyhavn det drejer sig om. Logo´et er holdt i gammel stil, med skråskrift som har fået et moderne twist. De klare farver bidrager til den hyggelige stemning og det gode humør der, er forbundet med en tur i Nyhavn.

Facebook integration

Implementeringen af Facebook væggen på websitets ankomstside var et vigtigt element i markedsføringen. Udover at blive anvendt som nyhedskilde på websitet, var det også her de mange julekonkurrencer blev afholdt. Hver dag gennem perioden var det muligt at vinde gavekort til juleboderne og restauranterne. Nyhavns Erhvervsforening fik mange nye Facebook likers, og det skabte aktivitet omkring begivenheden i Nyhavn.

Udviklet i Umbraco CMS som du kan læse mere om her


Kom forbi til en god kop kaffe og en snak om jeres udfordringer?

tlf. 31 71 99 39

Email: info@propellos.dk


Tags
  • Logo
  • Identitet
  • Website
  • Facebook elementer og konkurrencer
  • Facebook annoncering