






Fyldt med store ambitioner og erfaringer fra anerkendte steder som; Søllerød Kro, Restaurant 1 th. og Dragsholm Slot, har 3 kokke overtaget de smukt beliggende Cottager i Klampenborg. De 2 små huse (Den Gule Cottage og Den Røde Cottage) vil fremover danne en æstetisk ramme for nye gourmetoplevelser i den allerbedste klasse. De seneste gode anmeldelser i pressen tyder meget på, at de allerede er godt på vej mod at forfølge deres mål.
Restauranterne, Den Gule Cottage og Den Røde Cottage, har til huse i smukke fredede bygninger, tegnet af den kendte arkitekt Gottlieb Bindesbøll, som også står bag Thorvaldsens Museum i København. I forbindelse med overtagelsen blev der investeret betydelige ressourcer i indretningen, så den kunne passe til ambitionerne om at skabe områdets bedste gourmetrestauranter.
Designet på websitet tog udgangspunkt i et eksisterende logo og et ønske om fælles forside til Den Gule Cottage og Den Røde Cottage, der skal vise sammenhængen mellem de 2 restauranter. Formmæssigt blev websitet holdt i en stram, skandinavisk stil. Dette forstærkes yderligere af gode fotos af maden og bygningerne. Som ekstra mulighed for at markedsføre sig over for de interesserede, blev der udviklet et online nyhedsbrev. Nyhedsbrevet bidrager med aktuelle, de skiftende menuer og gode anmeldelser…
Websitet er implementeret i et af markedets bedste Open Source programmer; Umbraco CMS, der giver en lang række muligheder for en professionel og brugervenlig hjemmeside.
Besøg www.cottagerne.dk
Baggrund: Cottagerne er fællesbetegnelsen for de 2 nyåbnede restauranter, Den Gule Cottage og Den Røde Cottage, som ligger i Klampenborg med få hundrede meters afstand til hinanden. Bygningerne er fredede, smukt placeret med udsigt til Øresund og i forbindelse med skov.